Målgruppe
Al pleje-, behandlings- og servicepersonale, som fx. håndterer rene og urene opgaver og/ eller udfører rengøringsopgaver.
Formål
At sikre at medarbejdere der benytter arbejdsdragt anvender denne infektionshygiejnisk korrekt og medvirker til at forebygge smittespredning.
Fremgangsmåde
- Skiftes og vaskes dagligt. Under arbejdet skiftes arbejdsdragten, hvis den bliver synligt forurenet
- Personale, som har borgerkontakt, bruger arbejdsdragten med korte ærmer til over albueniveau af hensyn til at kunne udføre korrekt håndhygiejne samt for at undgå forurening af den nederste del af ærmet, som ofte kommer i kontakt med omgivelserne
- Privat tøj må ikke være synligt
- Arbejdsdragt over privat tøj holdes knappet
- Håndsmykker, ringe, ure, armbånd bruges ikke sammen med arbejdsdragten. Halssmykker/ små øreringe kan anvendes, hvis de ikke kommer i kontakt med omgivelserne eller udgør en sikkerhedsmæssig risiko
- Har du langt hår, skal det sættes op eller samles, mens du er på arbejde
- Arbejdsdragten skiftes til privat tøj umiddelbart efter arbejdets ophør. Dette foregår på arbejdsstedet
Omklædning finder sted i et omklædningsrum på arbejdspladsen - Rene arbejdsdragter opbevares rent, i depotrum eller lukkede skabe
- Snavsede arbejdsdragter lægges til vask efter brug
Sko
- Sko skal kunne rengøres i tilfælde af spild og skal være lukkede om hælen.
Regler for vask
- Alle arbejdsdragtgenstande indkøbt af arbejdsgiver skal vaskes af arbejdspladsen på godkendt vaskeri
Definition af begreber
- En arbejdsdragt er den beklædning, man har iført sig eller eventuelt taget ud over sit eget tøj for at reducere risikoen for overførsel af smitte. En arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren er en beklædning, man ved arbejdets start tager på og umiddelbart efter endt arbejdsdag tager af og lægger til vask.
- Hvis der er behov for supplerende beklædning som bælter, sjælevarmere, veste, overtøj samt tørklæder, bør det indgå som en del af arbejdsdragten.
- Arbejdsdragten opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet.
- Arbejdsdragten betragtes ikke som et personligt værnemiddel., udleveres af kommunen i henhold til gældende arbejdsbeklædningsudbud.
Referencer
Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren. VEJ nr 9204 af 07/06/2011.
National Infektionshygiejnisk retningslinje
Godkendt af kvalitetsudvalget marts 2026
Ansvarlig enhed
Kvalitet & Sammenhæng; Kvalitet & Forbedring
