Målgruppe
Alle medarbejdere der udfører service- og sundhedslovsopgaver hos borgerne.
Formål
At sikre at der ikke foretages genoplivningsforsøg ved borgere over 60 år som har fravalgt genoplivningsforsøg, når dette fremgår i Nexus.
Fremgangsmåde
Hvad:
Habile borgere over 60 år kan uden lægelig medvirken selv fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop (via sundhed.dk eller blanket til Sundhedsdatastyrelsen).
Efter 7 kalenderdage vises fravalget som ikon i borgerbanner efter borgers navn og cpr. På Nexus mobil skal besøg åbnes eller borger fremsøges.
Hvordan:
Du kan ved hjertestop undlade genoplivningsforsøg, når:
- Du sikkert kan identificere borgeren
- Du er sikker på at borgeren har registreret et fravalg (skal slås op/fremgå i Nexus, inden genoplivningsforsøg må undlades)
- Der ikke er sket en ulykke eller anden udefrakommende årsag til hjertestoppet (fald, kvælning mv)
- Borgers læge/vagtlæge skal orienteres, når du finder en borger med hjertestop og der er fravalgt genoplivningsforsøg.
Du skal foretage genoplivningsforsøg, hvis:
- Du ikke sikkert kan identificere borgeren og/eller ikke sikkert ved, at der er registreret et fravalg, skal du forsøge genoplivning og ringe 112.
- Hvis hjertestoppet skyldes en ulykke/udefrakommende hændelse
Under genoplivningsforsøget kan en kollega hjælpe med identifikation og opslag i Nexus, eller alarmcentralen kan foretage opslag af borgeren og fortælle dig, om der er registreret et fravalg.
Borgeren kan fortryde:
Borger kan trække sit fravalg tilbage på følgende to måder:
- Via Sundhed.dk, hvorefter tilbagekaldelsen kan ses i Nexus med det samme (ikonet for fravalg forsvinder)
- Midlertidig tilbagekaldelse i aktuel sygdomssituation, hvor borgeren fortryder sit fravalg:
Mundtlig tilbagekaldelse er midlertidig og dækker udelukkende den aktuelle sygdomssituation, f.eks. i forbindelse med sygehusindlæggelse – ved udskrivelse gælder fravalget igen
I den forbindelse skal du:
- Dokumentere fravalget i et observationsnotat
- Give den behandlingsansvarlige læge besked
- Give besked videre til øvrige personer, der er involveret i behandlingen af borgeren, f.eks. ambulancepersonale
- Fortælle borgeren, at fravalget kun er midlertidigt og kun gælder i den konkrete situation, så længe vedkommende ikke ændrer sin registrering på sundhed.dk
Hvis borger siden fravalget er erklæret varigt inhabil:
Muligheden for midlertidigt at trække sit fravalg tilbage, gælder også i de tilfælde, hvor borger siden fravalget er erklæret varigt inhabil, og du skal følge arbejdsgangene for dette.
Hvis en borger var vurderet varigt inhabil da vedkommende registrerede sit fravalg, gælder fravalget ikke, og du skal forsøge genoplivning ved hjertestop.
Hvis du med sikkerhed ved, at borger var vurderet varigt inhabil i forbindelse med fravalget, skal du kontakte Pia/Jan i Kvalitet & Sammenhæng, der så kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed.
Referencer
Fravalg af genoplivningsforsøg for borgere over 60 år. Læringsmateriale til personale i plejesektoren. Styrelsen for Patientsikkerhed, november 2024:
Se instruks for genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg i Håndbogen.
Godkendt af kvalitetsudvalget den 14012025
Ansvarlig enhed Kvalitet & Sammenhæng
