MRSA (Methicilin restistente Staphylococcus aureus) er stafylkokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) overfor almindelige penicilliner mod stafylkokker. Almindelige stafylkokker er en del af normalfloraen hos ca. 50 % af alle mennesker. En rask person, der får påvist bakterien har kun en lille risiko for at blive alvorlig syg. Personer, der er svækkede har øget risiko for at få en alvorlig infektion, fx lungebetændelse eller blodforgiftning med stafylkokker.
Målgruppe
Medarbejdere der udfører borgernære opgaver eller opgaver i borgerens hjem (både service- og sundhedslovsopgaver).
Formål
At personalet ikke viderebringer eller selvsmittes med MRSA, samt at holde mængden af MRSA-bakterier nede, så sandsynligheden for smitte mindskes.
Alle medarbejdere har en vigtig opgave i at forebygge, at smitte og infektioner spredes mellem borgere og personale, og omvendt.
Fremgangsmåde
MRSA
MRSA står for Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus. På dansk betyder det gule stafylokokker, som er modstandsdygtige overfor methicilin, som er en bestemt type antibiotika.
Stafylokokker er en naturlig del af bakteriefloraen hos ca. 50 procent af alle mennesker, og man kan ikke mærke, om man har stafylokokker fx i næsen eller på huden.
En rask person, der får påvist bakterien, har en lille risiko for at blive alvorlig syg. Personer, der er svækkede, har øget risiko for at få en alvorlig infektion, fx lungebetændelse eller blodforgiftning med stafylokokker.
Smittevej
Stafylokokker er hudbakterier, og MRSA smitter på samme måde som andre stafylokokker. De kan overføres via hænder og udstyr, som er berørt med ikke rene hænder. Bakterien kan overleve længe (måneder) i omgivelserne, f.eks. i sengetøjet, på møbler, tæpper og på de overflader, som hænder tit berører. Raske smittebærere har oftest bakterien i næsen, i svælget samt på huden/i sår. Bakterien overføres primært ved tæt kontakt (i husstanden) og kun i mindre omfang ved almindelig social kontakt. Smitte sker ved tæt fysisk kontakt med personer, der bærer MRSA eller ved berøring af forurenede ting.
Mængden af bakterier på huden har betydning for smitterisikoen. Stafylokokker kan bindes til hudceller, som kan ende i støv, der kan hvirvles op. Rengøring med fjernelse af støv har således betydning for at holde bakteriemængden i miljøet nede. Stafylokokker kan desuden findes i svælget og hostes ud i omgivelserne.
Behandling
Ordineres af praktiserende læge i et samarbejde med en Klinisk Mikrobiologisk afdeling. Standardbehandlingen varer 5 dage og omfatter: næsesalve og helkropsvask incl. hårvask med klorhexidinsæbe. Behandlingen kan evt. gentages. Det forudsættes at huden på kroppen er hel og der ikke gives antibiotika.
Borgeren podes før borgeren kan erklæres MRSA fri.
Infektionshygiejne
Anvendelse af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler i forbindelse med patientkontakt er en hjørnesten i forebyggelse af spredning af MRSA og andre mikroorganismer.
Håndhygiejne
Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af smittespredning, også spredning af MRSA.
Der udføres altid håndhygiejne inden rene opgaver påbegyndes og efter urene opgaver er udført, før og efter kontakt med beboeren eller dennes omgivelser.
Efter brug af handsker udføres altid korrekt håndhygiejne med både håndvask og desinfektion af hænderne.
Beboer og evt. besøgende/pårørende informeres og evt. hjælpes til god håndhygiejne, inden indgang til boligen, inden forlades, som vanligt efter toiletbesøg, inden spisning, efter næsen er pudset etc.
Værnemidler
Alle værnemidler er til engangsbrug.
Der anvendes altid handsker og overtrækskittel, når man er i borgerens hjem/plejeboligen.
Maske/visir anvendes, hvis borger har symptomer fra øvre luftveje, f.eks. hoste.
Hvis der ikke er fysisk kontakt med borger, udstyr/inventar, kan værnemidler undværes, f.eks. når der skal gives en besked.
Hvis besøgende er inddraget i plejen, anbefales det, at de anvender personlige værnemidler.
Når borgeren forlader sin bolig med rent tøj og rene hjælpemidler bruges der ikke værnemidler udenfor boligen. Værnemidlerne benyttes indtil borgeren erklæres MRSA fri.
Rengøring
I boligen, kontaktpunkter, håndtag, vandhaner, toiletsæde, toiletskylleknap, rengøres dagligt med vand og sæbe/ aftørres med en sprit klud. Vær opmærksom på håndtag på rollatorer/kørestole og andre hjælpemidler.
Grundig rengøring af øvrige vandrette flader, gulve samt bad og toilet udføres to gange om ugen med vand og sæbe.
Støvsugning med fælles støvsuger frarådes. MRSA kan spredes til øvrige boliger via støvsuger.
Rengøringsudstyret skal være bundet til boligen, og brugte klude kasseres eller sendes til vask (vaskes ved minimum 80C) efter brug.
Personalet, som gør rent, bruger samme værnemidler, som plejepersonalet.
Rengøring af udstyr
Skal både rengøres og desinficeres. Udstyr der tages med fra boligen (fx blodtryksapparat) rengøres med vand og sæbe og efterfølgende desinficeres med sprit.
Vasketøj/snavset tøj/ linned
Vasketøj håndteres mindst muligt. Kommes i snavsetøjsposen og direkte til vaskemaskinen.
Undertøj, håndklæder, sengelinned vaskes ved minimum 80 grader.
Sengelinned skiftes to gange ugentligt, vaskes ved minimum 80 grader.
Undertøj skiftes dagligt.
Undgå så vidt muligt at bruge tøj, som ikke tåler vask ved høj temperatur.
”Køkkenudstyr”
Brugt service kommes direkte i opvaskemaskinen. Også bakker og kander til vand m.m.
Udenfor boligen
Borgere med MRSA kan deltage i sociale aktiviteter, genoptræning, fællesspisning mm uden restriktioner.
Håndhygiejne udføres før boligen forlades. Hvis borgeren har en luftvejsinfektion med symptomer, frarådes efter de almindelige anbefalinger at borgeren forlader boligen eller der vejledes i brug af mundbind.
MRSA-inficerede sår skal være dækket af rene tætsluttende forbindinger .Ved gennemsivning skiftes den straks.
Affald
Bortskaffes som almindeligt dagrenovation i lukkede poser, med mindre det flader ind under klinisk risiko affald (stikkende og skærende affald). Affald kan ikke opbevares i rum med rent tøj, rene hjælpemidler, rene værnemidler.
Referencer
Se de infektionshygiejniske anbefalinger fra Statens Serum Institut MRSA plejeboliger
Vejledning fra Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Godkendt af kvalitetsudvalget maj 2024
Ansvarlig enhed
Kvalitet & Sammenhæng; Kvalitet & Forbedring.
Revisionsdato maj 2024