Penge, håndtering af dette i hjemmeplejen

Regler for omgang med borgerens penge og sikring af medarbejderne

Målgruppe:

Alle ansatte og vikarer i hjemmeplejen

Formål:

At medarbejderen kender reglerne for omgang med borgernes penge
At sikre medarbejderne bedst muligt
At borgeren får den rette hjælp/vejledning

Fremgangsmåde:

Overordnede principper:

Som udgangspunkt må medarbejdere ikke have noget med borgernes penge at gøre

Pengesager bør håndteres af:

  • pårørende
  • værge 
  • én med en fremtidsfuldmagt eller en fuldmagt der giver lov til at varetage økonomien..

 

  • Medarbejderen må ikke have adgang til borgerens hævekort/koder eller Nem-id Mit-id
  • Hvis man som medarbejder er nødt til i akutte situationer, at varetage indkøb for borgeren, skal det dokumenteres i omsorgssystemet og lederen skal orienteres om situationen
  • Medarbejdere, der bliver vidende om, at borger har store beløb liggende, skal orientere nærmeste leder, som tager stilling til videre handling. Opgaven kan være at vejlede om at få pengene sat i banken, få betalinger tilknyttet betalingsservice o. lign. Medarbejderen kan hjælpe med kontakt/henvise til f. eks Ældresagen eller Firkløveren, hvis der ikke er pårørende eller netværk.
  • Hvis medarbejdere får mistanke/oplever, at borgerens økonomiske forhold ikke varetages betryggende, drøftes det med lederen, som kan søge sparring hos kommunens jurister i den konkrete sag.

 

Definition af begreber:
At håndtere penge for borgeren betyder alle situationer, hvor man bliver involveret i at hente penge, foretage indkøb eller betale for borgeren

Referencer:
Instruks er gennemgået med kommunens jurist, som oplyser, at man som udgangspunkt skal undgå al form for varetagelse af penge for borgeren, så vidt det er muligt.


Godkendt af kvalitetsudvalget den _

Ansvarlig enhed: Hjemmeplejen


Revisionsdato