C-reaktivt protein (crp), hæmoglobin, (hb), væsketal, leucocytter og differentieltælling
Oprettet/godkendt af:
Udarbejdet i samarbejde mellem udviklingssygeplejerske, praksiskonsulent Gritt Nyhegn og akutteam september 2022.
Godkendt af Kvalitetsudvalget september 2022. Redaktionelle ændringer maj 2023.
Praksiskonsulent Gritt Nyhegn er ansvarlig for rammedelegationen.
Målgruppe:
Akutsygeplejen
Omfatter alle borgere som akutsygeplejen er i kontakt med.
Formål:
Bedre diagnostik og behandling i primærsektoren for derigennem at få opstartet behandlingen tidligere hos svage ældre borgere og undgå unødvendige indlæggelser.
Sikre at akutsygeplejen bliver benyttet som første led i opsporingen af syge ældre beboere. Arbejdsgangen er at sygeplejen kontakter Akutsygeplejen hvorefter denne tager stilling til om patientens egen læge skal involveres, hvis der klinisk er belæg for dette.
Ensartet tilbud til alle Middelfarts ældre beboere uanset, hvilken læge de er tilknyttet.
Definition af begreber:
Rammedelegation:
Den autoriserede sundhedsperson delegerer til en medhjælp inden for en forud fastsat ramme selv at vurdere behovet for behandling og gennemførelse heraf.
Der kan foretages rammedelegation af forbeholdt virksomhed i forhold til behandling af en veldefineret patientgruppe, uden at den autoriserede sundhedsperson forinden nødvendigvis har taget stilling til, om eller hvornår behandlingen iværksættes i forhold til enkelte patienter.
Ordinationer og opgaver beskrevet i instruksen kan ikke videredelegeres til andre.
Beskrivelse/fremgangsmåde:
Måling af blodsukker, CRP og Hb ved kapillærblodprøve samt væsketal, leucocytter og differentieltælling ved venøs blodprøve hører som invasive indgreb under lægeligt forbeholdt virksomhedsområde.
Rammeordinationen giver på baggrund af indhentning af informeret samtykke, sygeplejersker i akutteamet i Middelfart Kommune mulighed for at:
- Måle patienternes blodsukker uden en
lægeordination, hvis der efter klinisk vurdering er mistanke om hypo- eller hyperglykæmi (indikation se VAR) - Måle patienternes CRP uden en lægeordination, hvis der efter klinisk vurdering herunder temperaturmåling er mistanke om infektioner, vævsskader eller inflammationer.
- Måle patienternes Hb uden en lægeordination, hvis der efter klinisk vurdering er mistanke om anæmi (indikation se VAR)
- Måle patientens væsketal, såfremt der er klinisk mistanke om dehydratio hos en klinisk påvirket patient. Klinisk mistanke kunne være stort væsketab ex længerevarende diarre/opkastning, nytilkommet konfusion, svimmelhed eller nedsat hudtugor.
- Måle patienternes leucocyttal og foretage differentialtælling, hvis der efter klinisk vurdering herunder temperaturmåling er mistanke om infektioner, vævsskader eller inflammationer.
Handlinger:
Ved AKUT kontakt til læge fra akutsygeplejersken ved brug af en af nedenstående rammedelegationer skal der altid foreligge fuld TOBS/triagering samt klinisk vurdering.
Blodsukker:
Når en sygeplejerske i akutteamet måler et for højt eller for lavt blodsukker tages kontakt til lægen.
For ikke diabetikere vil blodsukker normalt være: 4-11.
Ved blodsukker <4 skal der handles jf. ”VAR” hvis fortsat symptomer efter dette kontaktes egen læge.
Hos ikke diabetiker med blodsukker >12.
Hos diabetiker ved blodsukker over 20 såfremt ikke allerede plan for dette i journal eller på FMK.
Hvis der er kliniske symptomer, skal lægen kontaktes akut pr. telefon, særligt ved lave blodsukre.
Crp:
Når en sygeplejerske i akutteamet måler et forhøjet
CRP over 10mg/L tages kontakt til lægen.
Hvis der er kliniske symptomer, skal lægen kontaktes akut pr. telefon.
Hb:
Når en sygeplejerske i akutteamet måler en for lav eller for høj Hb tages kontakt til lægen.
Referenceinterval for hæmoglobin:
Mænd er 8,3 - 10,5 mmol/L
Kvinder er 7,3 - 9,5 mmol/L.
Ved Hb værdier under 5 mmol/L skal lægen kontaktes akut pr. telefon. Hvis der er mistanke om pågående blødning skal lægen kontaktes akut uanset Hb niveau.
Væsketal:
Når en sygeplejerske i Akutteamet måler en for høj eller lav værdi svt væsketallene (Na, Ka, kreatinin) tages kontakt til patientens egen læge.
Referenceintervallerne for væsketallene er følgende:
Kalium: 3,5-4,4
Natrium: 137-145
Kreatinin for ældre: Mænd 60-125 mikromol/l, kvinder 45-105 mikromol/L
Ved Kalium < 3 eller > 5,5 - der tages akut kontakt til lægen
Ved Natrium< 130 eller >150 - der tages akut kontakt til lægen
Ved kreatinin over referenceintervallet hos en påvirket ældre patient skal der tages kontakt til lægen
Hvis der er kliniske symptomer skal lægen altid kontaktes akut.
Leucoytter:
Referenceintervallet er følgende:
Leukocytter 3,5-10 mia/L
Der tages tlf kontakt ved leukocytter under 2 eller over 10.
Differentialtælling:
Neutrofile: 2-7 Mia/L
Lymfocytter: 1,3- 3,5 mia/L
Monocytter: 0,2 - 0,7 Mia/L.
Eosinofile: <0,5 Mia/L.
Basofile: <0,1 Mia/L.
Der skal tages telefonisk kontakt til egen læge ved:
Neutrofile over 7
Lymfocytter over 10
Eosinofile over 1,0.
Abnorme fund ift monocytter og basofile noteres i korrespondance til egen læge.
Lægelig kontakt:
I hverdage mellem 8-16 kontaktes borgers egen læge. Hvis egen læge mod forventning ikke kan kontaktes, kan medicinsk bagvagt FAM Kolding kontaktes på 7636 2555.
Uden for egen læges åbningstid kontaktes medicinsk bagvagt FAM Kolding på 7636 2555.
Faglig sparring i vagttid:
Ved behov for lægefaglig sparring i vagttid kan medicinsk bagvagt FAM Kolding kontaktes på 7636 2555.
Ved behov for sygeplejefaglig sparring i vagttid kan zoneleder FAM Kolding kontaktes på 7636 3195.
Referencer:
Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), Sundhedsstyrelsen, VEJ nr 115 af 11/12/2009
Måling af C - Reaktivt protein og hæmoglobin (Hb), lokal procedure i VAR
Blodglukosemåling, procedure i VAR
Administration af insulin med insulinpen, procedure i VAR
Reference til klinisk biokemi, Sundhed.dk/Lægehåndbogen/Blodprøver https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/klinisk-biokemi/blodproever/
Specielle lokale forhold:
Alle lægehuse skal kontaktes på bagomnumre eller akuttelefon.
Disse numre forefindes på lommekort i akutsygeplejens tasker.
Revideres af:
Praksiskonsulent Gritt Nyhegn, tlf 6441 0646 (lægehuset).
Der foreligger en version af denne procedure i e-doc som er underskrevet af hhv praksiskonsulent Gritt Nyhegn, Fænøsundlægerne og senior- og sundhedschef Vicky Kim Andersen, Social- og sundhedsforvaltningen Middelfart Kommune.
