Rengøring og desinfektion af kontaktpunkter i biler og på cykler

Generelle infektionshygiejniske og rengøringsmæssige retningslinjer ved rengøring og desinfektion af kontaktpunkter.

Målgruppe

Proceduren henvender sig til medarbejdere i Social- og Sundhedsforvaltningen, som har borgerbesøg og som benytter transportmiddel i forbindelse med borgerbesøg.


Formål

At sikre efterlevelse af generelle infektionshygiejniske og rengøringsmæssige retningslinjer, således at der ved rengøring og desinfektion af kontaktpunkter i biler og på cykler sker en minimering af risiko for smitte uanset kendskab til den besøgte borgers smitte- og sygdomsstatus.



Beskrivelse/fremgangsmåde

 

Biler

Følgende kontaktpunkter desinficeres med alkoholserviet indeholdende minimum 70 % ethanol:

  • Udvendige dørhåndtag
  • Indvendige dørhåndtag
  • Rat + multifunktionsenhed
  • Gearvælger
  • Håndbremse
  • Radio/touchskærm
  • A/C-anlæg

Hvis bilen anvendes dagen igennem af sammen medarbejder, desinficerer vedkommende ovenstående punkter ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning. Hvis bilen anvendes af flere medarbejdere, udfører hver medarbejder desinfektionen før og efter brug.

 

Cykler

Følgende kontaktpunkter desinficeres med alkoholserviet indeholdende minimum 70 % ethanol:

  • Styr
  • Gearvælger
  • Sadel

Hvis cyklen anvendes dagen igennem af sammen medarbejder, desinficerer vedkommende ovenstående punkter ved arbejdsdagens begyndelse og afslutning. Hvis cyklen anvendes af flere medarbejdere, udfører hver medarbejder desinfektionen før og efter brug.

 

Referencer

Statens Serum Institut 2015; Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave.

Statens Serum Institut 2017; Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forhold i sundhedssektoren.
Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave.

Statens Serum Institut 2018; Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren.
Central Enhed for Infektionshygiejne 1.3 udgave.

 

Oprettet af:
Proceduregruppen maj 2020

Godkendt af:
Social- og Sundhedsforvaltningens chefgruppe maj 2020

Revideres af:
Proceduregruppen, 2024